fredag den 22. november 2013

Wave star

Hej
Dette indlæg handler kun om den bølgekraft maskine der hedder Wave star og hvordan den fungerer.

Wave star består af 20 armen, lige mange på hver side, og en hovedbygning. Hver eneste flyder bevæger sig op og ned i takt med bølgerne. Når en arm bliver løftet og bliver energien produceret med et stempel, en pumpe og en generator. Når bølger går ned ad er det via en tovejs pumpe og en generator. Med så mange flydere kan man producere energi flere gange på samme bølge. Og når de producerer energi to gange er mængden pludselig fordoblet.

Når den færdige model står klar vil den kunne producere 600 kW.

-Marie

torsdag den 21. november 2013

Energiomsætninger

Dav i skuret
Om jeg er fra landet? Pjat med dig. Dette indlæg er helliget til energiomsætninger, altså hvilke former energien optræder i, i bølgekraft.

Lys og varme energi fra solen bliver til bevægelses energi i vinden, der bliver til bevægelses energi i bølgerne, som ender i vores bølgekraftværk, vor der er mere bevægelses energi. Til sidst bliver det til elektrisk energi i en turbine og sendt ud til de forskellige husstande.
På rent pro-sprog ville man sige:
Elys + Evarme = E kin = Ekin = Ekin = Eel
Så i det store hele er det solen der skaber bølgeenergi, så på den måde kan man sige at bølgeenergi er en form for sol energi.

-Marie

Fordele & ulemper

Hej ...
Vi nærmer os nu kraftigt enden for vi sidder netop nu, i det sidste modul vi får til at lave det her projekt. Hvilket på nogen måde er lidt trist, men på den anden side er det også meget rart at kunne se en ende på det.

Bølgekraft er en vedvarende energi form og den forurener kun når elementerne bliver bygget og under transport. Nogle af de andre fordele ved bølgekraft er:
  • ·         Der vil altid være bølger et, i verdens havene
  • ·         Som sagt er energien der bliver skabt ved bølgekraft helt CO2 neutral
  • ·         I teorien er der et MEGET stort potentiale i bølgekraft
  • ·         Det kan erstatte vindenergi de dage hvor det ikke blæser, for der er altid bølger
På den anden side er der også nogle ulemper ved bølgekraft, nogen af dem er listet herunder 
  • Produktionen handler meget om størrelserne på bølgerne
  • Teknologien er ikke færdigudviklet endnu, men der er mange der arbejder på det
  • Hvis man bruger meget bølgekraft vil det fylde rigtig meget og det kan give problemer for skibsfarten.
Det var så alt for denne gang, vi ses før du tror det.

-Søren, Batol & Marie





onsdag den 20. november 2013

Bølgekraft henvender sig mest til (Kosteskaft)

Hej igen, (de her velkomster begynder at blive akavede.)
Vi nærmer os nu enden på vores fysikprojekt og vi har kun et modul og vores fremlæggelse tilbage, den vil der komme en evaluering på her på bloggen.

Bølgekraft henvender sig mere til lande og store organisationer end den til private bl.a. fordi det kræver et stykke hav og så producerer det mere strøm end en almindelig husstand bruger. Der er selvfølgelig nogen som bølgekraft henvender sig til, lande med meget kyststrækning og firmaer der i forvejen arbejder med energi.
Hvis man begynder at masseproducere bølgeenergi, vil man muligvis lade de firmaer der i forvejen producerer vindmøller begynde at producere de elementer man bruger til at producere bølgeenergi. For at samle produktionen nogle få steder og fordi bølge- og vindenergi på nogle måder minder om hinanden.

Bølger er en kæmpestor resurse der erstatte næsten hele vores forbrug af fossile brændstoffer, fordi der er så meget energi i dem. Og hvis man lægger nok penge og energi i bølgekraft er der store mængder penge at tjene, for det at producere energien koster næsten ingentin, og vores klima og miljø ville have virkelig godt af at vi begyndte at bruge vedvarendeenergi og dropper de fossilebrændstoffer.

-Marie

Hvor i verden er kosteskafte og bølgekraft mest velegnet?

Hej, den del af verden hvor bølgekraft er særligt velegnet

Det er rimeligt åbenlyst hvor i verden bølgekraft er velegnet. For det er kun et krav for at man kan lave bølgekraft og det er bølger. Så alle de lande i verden der har meget hav fx. Danmark, Maldiverne og Indien. Der er selvfølgelig nogle have der er mere velegnet end andre, men man arbejder på flere forskellige systemer, nogen til lavt- og nogen til dybtvand, og nogen til voldsomme- og mindre voldsomme have.

Bølgekraft er velegnet på næsten hele kloden, for vores klode er næsten dækket af vand. Så bølgekraft ville være en kæmpe fordel og et stort fremskridt for vores miljø, men problemet det er bare at man ikke helt har fået det til at virke endnu.

Kostede hilsner
-Marie

mandag den 18. november 2013

Okay, bølgekraft er ikke et kosteskaft, men hvad så?

Hej 10 danskere, 8 amerikaner, 4 russere, 2 tyskere og 2 indere
Hvilket er de mennesker der i skrivende stund har set vores blog. Det vil sige at næsten halvdelen har været i stand til at læse hvad vi skriver.

Som sagt er bølgeenergi når man udnytter den energi der er i den bevægelse som bølgerne skaber, men hvordan opstår bølger?
Bølger opstår, når vinden blæser hen over havet, så vi er nødt til gå tilbage hvordan vinden opstår. Og vinden opstår når temperaturforskelle opstår. Når vinden så blæser over havet bliver noget af dens energi overført til havet, der så begynder at skabe bølger.
De første bølger der bliver skabt er meget små, men de bliver ved med at modtage energi fra vinden og bliver så langsomt større.
Og det er så vores bølge.
Og det er den energi som man udnytter, når man bruger bølgeenergi.
Altså sol til vind til bølger.

Eller fra lys/varmeenergi til bevægelsesenergi der bliver til en anden slags bevægelsesenergi der bliver til elektrisk energi.

Og det var så det for dette afsnit, jeg vil nu give mig til at skrive dagbog.

-Marie

fredag den 15. november 2013

Logbogs kosteskaft


Hej alle sammen!
Dette er vores logbog, hvor der løbende vil blive indsat teksstykker, så vi til sidst har en hel logbog over hvad vi har lavet.

15/11 2013
I dag har vi arbejdet meget godt, vi har fået lavet vores Prezi færdig. Vi har fået lavet meget på vores blog på nettet. Vi har læst om bølgeenergi osv. på nettet. Vi er kommet mere i gang med den teoretiske del af opgaven. Alle har bidraget godt i gruppen i dag.
-Batol & Søren


18/11 2013
I dag har vi arbejdet videre på Preziet og fået skrevet et par indlæg. Vi har også benyttet os af en samarbejdsøvelse (Det var ret sjovt) Og vi er virkelig kommet godt i gang med den teoretiske opgave (bloggen)

-Marie


20/11 2013
I dag har jeg benyttet den ene halvdel af en matematik time til at få skrevet et indlæg.

-Marie

Hvordan fungerer bølgekraft? Som et kosteskaft?

Hej en meget lille del af verden, der muligvis interesserer sig for bølgekraft,

Dette må så være det første indlæg der har noget med bølgekraft at gøre, sådan rigtigt.
Men hvad er bølgeenergi og hvordan i al verdens kosteskafter fungerer det?

Bølgeenergi er groft sagt bare udnyttelse af al den energi der er i havets bølger ved hjælp af en generator. I Danmark har vi to forskellige bølgekraft maskiner, Wave star og Wave dragon (bølgestjerne og bølgedrage.)
Wave dragon udnytter vandturbineteknologi der i var opfundet i forvejen, imens Wave star udnytter bølgernes dale og toppe til en række flydere, der driver en generator.
Der er rigtig mange forskellige måder at udvinde bølgekraft på, men den mest brugte er enten at lade bølgerne skylle ind over maskinen eller bruge en flyder der bevæger sig med bølgen og på den måde kan udvinde energi.
Der findes dog også en version der består af en masse led der kan bevæge sig i forhold til hinanden når bølgerne rammer.
Der findes rigtig mange forskellige former for bølgekraftmaskiner på verdensplan er der tager over 1.000 patenter, der er udviklet bølgekraft anlæg til både dybt- og lavt vand.

I Danmark er der flere muligheder for at teste sin model, man kan gøre det i et af de testbassiner der er rundt omkring i landet eller man kan tage til Nørre Nissum Bredning.

Mange kostelige hilsner
Marie

torsdag den 14. november 2013

Problemformulerings kosteskaft

Hej igen, næsten hele verden

Dette afsnit er helliget det fantastiske ord: Problemformulering, vel og mærket ikke hvad en problemformulering betyder, men vores problemformulering.
og den lyder sådan her:

  • Hvordan fungerer bølgekraft?
  • Hvilke fordele er der ved bølgekraft?
  • Hvilke ulemper er der ved bølgekraft?
  • Hvor er bølgekraft særligt velegnet?
  • Hvem henvender bølge energien sig til?
  • Hvilke energiformer/energiomsætninger er der i bølgekraft?
Der er ikke rigtigt så meget at sige om det, men hvis du synes det lyder interessant så foreslår vi at du holder et vågent øje med denne blog.

Kosteskaftlige hilsner
Marie

onsdag den 13. november 2013

Introduktions kosteskaft

Hej hele verden!

Hvis det altså er hele verden der læser med og ikke bare Ole. Og hvis du undrer dig over hvem Ole er er det vores fysikpraktikanten, der har sat os til at lave et projekt om vedvarende energi. Og nu når du ikke længere undrer dig over hvem Ole er så tænker du nok kosteskaft og bølgekraft? det giver da ingen mening.

Og det har du fuldstændig ret i.
Men grunden til at vi valgte det navn var at vi arbejder med bølgekraft og så rimer kosteskaft på bølgekraft...

Også fik jeg den idé at kalde alle indlæggene noget med kosteskaft, fordi så gav det en lille smule mening. (Nej, det gør ej, nej det gør ej!)

Men nok om det. Jeg burde skrive om vores projekt istedet for mine mærkelige idéer. vores projekt omhandler som sagt bølgekraft, der en vedvarende energikilde, der kan erstatte fossile brændstoffer. Og derfor kan det være med til at sænke den globale opvarmning.

Vores gruppe består af Søren, 14, spiller fodbold og går altid med cap. Batol, 14, er en stor belieber og er meget på twitter.
Også er der mig, Marie, 14, kommende forfatter og vanvittig på deltid.
Hvis du synes vi er en mærkelig sammensatgruppe så har du fuldstændig ret. Vi er ikke toppen af poppen og knæhøj karse er noget man laver i natur/teknik.
Vi er snarere bundfaldet fra et fysikforsøg, der gik lidt galt.

Mange hilsner
Marie